Gå til indhold

Generalforsamling

Dato:

22 maj, 2025

Tidspunkt:

18:30

Sted:

Kalvøen

Kære Skydebroder

Frederikssund d.7 Maj 2025

Du indkaldes hermed til:

 

Selskabets ordinære generalforsamling Torsdag den 22. maj 2025 kl. 18.30 på Restaurant Kalvøen

 

Tilmelding til generalforsamlingen sker ved at tilføje det antal du vil tilmelde til generalforsamlingen i formularen nederst. 

 

Husk at betale for medlemskab (medmindre du allerede har gjort det). Det sker via følgende link: Medlemskab

– Borger- og Fugleskydningsselskabet Frederikssund 

 

Generalforsamlingens dagsorden er:

1.Valg af dirigent.

2.Formandens beretning.

3.Forelæggelse af revideret regnskab.

4.Indkomne forslag.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

5.Valg af:

a.Tre bestyrelsesmedlemmer.

På valg er Niels Martin Viuff og Henrik Gammeltoft. Bestyrelsen foreslår genvalg.

Derudover ønsker Thomas Runge at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår at David Foli vælges til bestyrelsen.

b.En suppleant.

På valg som 1. suppleant er Thomas Krogh Jørgensen. Bestyrelsen foreslår genvalg.

c. En revisor.

På valg er Jens Otto Tram.
Bestyrelsen foreslår genvalg.

6.Eventuelt.

a. Aktivitetsudvalg

Efter den formelle generalforsamling vil bestyrelsen gerne forelægge skydebrødrene en plan om etablering af nyt aktivitetsudvalg, hvor målet er at styrke sammenholdet blandt skydebrødrene ved at involvere flere skydebrødre i planlægningen og afviklingen af de forskellige arrangementer i løbet af året, med specielt fokus på kongefugleskydningen.

Bestyrelsen foreslår oprettelsen af et udvalg på generalforsamlingen med følgende mulige aktiviteter under udvalget. Vi håber på at dialogen på generalforsamlingen kan styrke disse aktiviteter og tilføje yderligere tiltag.

Aktiviteterne foreslås drøftet på særskilt møde i aktivitetsudvalget, som foreslås afholdt umildbart efter generalforsamlingen, indkaldt af Peter Kyster og Jesper Bagh. Mødet afholdes 4 Juni 18:00 i Snedkeriet Stagetorn (Nygade 8 – den gamle aldi i Frederikssund). Jesper Bagh og Peter Kyster har indvilliget i at tage initiativ til planlægningen og opstarten af aktivitetsudvalget, så giv endelig dem et praj såfremt du vil give en hånd med en af de planlagte tiltag eller vil byde ind med forlag til yderligere aktiviteter.

P.t. er følgende aktiviteter drøftet:

1.    Planlægning og afvikling af vinterskydningerne.

2.    Hjælp til at øge omfang af sponsorgaver til lotteriet.

3.    Afvikling af  aktiviteter på Kongefugleskydningsdagen, herunder bemandingen af telte og aktiviteter.

4.    Planlægning af en ny aktivitet hvert år.

5.    Planlægning og oplæring af nøglefunktioner ved vores march  gennem byen.

6.    Planlægning af Ålborgturen.

7.    Planlægning og afvikling af hyggeaftener i løbet af året udover de officielle møder.

8.    Planlægning og afvikling af virksomhedsbesøg hos forskellige brødre.

Bestyrelsen er glade for at der allerede er skydebrødre, som er tilknyttet nogen af aktiviteterne og håber de vil fortsætte arbejdet. Intentionen er alene at styrke udvalgene og lette byrden for alle involverede.

 

Følgende skydebrødre har
jubilæum i 2025 og medlajer overrækkes af
majestæten på generalforsamlingen:

10 år Søren Bryde

10 år Ole B.Nielsen

10 år Kim Kristiansen

10 år Lars Wilkens

25 år René Rasmussen

25 år Niels Laustsen

25 år Gert Lauritsen

 

40 år Georg Panslev

40 år Henning Andersen

40 år Bjarne Skyum

 

50 år Mogens Svendsen

 

Efter generalforsamlingen og drøftelsen af nye tiltag trakterer Kalvøen med klassisk wienerschnitzel m/ skysauce, pommes sauté, ærter og 
“wienerdreng”. 
 

Prisen inklusive en øl og en snaps er 400 DKK, som betales til restauratøren på stedet.

Aftenen slutter med broderligt samvær.

Vær opmærksom på at kontingent for 2025 i år er et link Medlemskab

– Borger- og Fugleskydningsselskabet Frederikssund 

Husk at anføre navn og helst medlemsnummer, således vi kan få din indbetaling korrekt noteret.

Tilmelding til generalforsamlingen sker ved at tilføje det antal du vil tilmelde til formularen nederst. 

I nødstilfælde skriv til sekretaer@bogf-frederikssund.dk senest søndag, den 18. maj 2025.

Med broderlig hilsen

Bestyrelsen